Aleksander d. Store & Yogien Kalanus

For mange år siden lavede jeg en del research omkring et større udstillingskoncept med titlen, ” Eurasien, den evige utopi ”
Det koncept handlede om gensidige påvirkninger i mellem Østen og Vesten, fra de første kommercielle gennembrud i handel, til alle de påvirkninger , som siden fulgte i kølvandet med alt fra kunstindustri, kunst, filosofi, arkitektur, religion, filosofi, gastronomi og meget andet. Under denne research stødte jeg en dag på et skuespil af den danske guldalderdigter , Frederik Paludan-Müller. Stykket hedder ” Kalanus “, og er en gendigtet historie om et møde med den legendariske græske hærfører Alexander den Store og den indiske yogi Kalanus, sandsynligvis skrevet engang tidligt i 1830’erne.

 Paludan-Müllers fortælling synes at ligge fint i tråd med en ældre definationen af den danske guldalderlitteratur.

Det Gennembrud, der finder Sted i den danske Litteratur i de første Aar af det nittende Aarhundrede, og som er Forudsætningen for den følgende Udvikling, i al Fald indtil Midten af Aarhundredet, er altsaa bredere end den samtidige tyske Romantik i snævere Forstand… Det er fra først af en stor aandelig Frigørelse, der ytrer sig samtidig i Religion, Filosofi og Poesi og især i Foreningen af disse tre Elementer i en hel og harmonisk Opfatttelse af Livet. Naar dette er Romantik, er de Romantikere. Det er i alle Tilfælde Guldalder. Udtrykket lyder noget mytologisk, men kan dog bruges om en Periode i Kulturens Historie, der arbejder med Held og uden Møje paa at fremstille store Stoffer i simple Former.”

Citat, Vilh. Andersen
Illustreret dansk Litteraturhistorie, bind 3, 1924.

kalanus
Forside for Kalanus i en udgave fra år 1900
Klik evt. for at forstørre

Paludan-Müller har ikke  grebet dette tema ud af den blå luft, for ifølge en række historiske kilder skulle dette møde rent faktisk have fundet det.

Det er et uhyre interessant møde af flere årsager , som jeg sidenhen skal komme ind på.

En række episoder i denne historie kendes udfra mere eller mindre detaljerede optegnelser lavet af  græske historikere og andre, der ledsagede  Alexander på hans ekspedition/erobringsfærd  til Indien.

Det er fortællinger bla. af Arrian , Diodoros , Plutarch, som er med til belyse feltoget i Indien på den tid. Alexander var ikke af elev af Aristoteles for ingenting, og hans magtududøvelse hvilede ikke kun alene på den fysiske magt.

Han var med andre ord, eller med et nutidigt udtryk en stor tilhænger af det, som idag går under betegnelsen , “soft power”. Han medbragte filosofer, historikere, digtere, billedhuggerne i sin følge, og prøvede at skabe længevarende alliancer i kraft af giftemål af sine højtstående officere med lokale prinseser, og døtre af de overvundne fyster i de lande han erobrede. Deeudover interesserede han sig faktisk  indgående for deres kulturer.

Kort tid efter slaget ved floden Hydaspes mod den indiske kong Porus,  beslutter Alexander  at vende hjemad. Hæren havde på farten i næsten 8 år og det sidste slag havde taget hårdt på den.
Da Aleksander var ankommet i Taxila i det nordlige Indien , sendte han sin  budbringer , Onesikritos , (en elev af  Diogenes) , at hente en indisk lærer, Dandamis , en stor yogi/sadhu fra Taxila, hvis ry han havde hørt om på stedet.

Det synes at være en særlig historisk symbolik i  at han netop møder Dandamis og Kalanus, på det tidspunkt, hvor det er umuligt for ham at fortsætte erobringsfærden yderligere i Indien. Selv om at han ikke blev slået i slaget ved Hydaspes er hans hær blevet altfor  svækket og udmattet til at kunne avancere yderligere.Yderligere er han selv blevet såret i slaget, hvor også hans trofaste hest Bukefalos blev dræbt.
Han har med andre ord ord nu kulmineret, udstrakt sin formåen, sine kræfter og resourcer til det yderste, da han  møder han de 2 indiske yogier, hvor han bliver konfronteret med værdier som fuldstændig modsiger hans egne.

Alexander var stødt ind i nogle problemer med nogle jainister. Sandsynlig havde medlemmerne af denne religion ikke udvist en passende respekt for hans tilstedeværelse i landet. Han fik at vide , at deres leder var Dandamis , som levede i junglen ikke langt derfra, besluttede han sig derfor at  sende Onescratus afsted for at bringe Dandamis til ham.
Da Onescratus stødte Dandamis, som lå på nogle blade i skovbunden, gav han ham beskeden om, at Alexander den Store, Søn af Zeus, havde beordret ham til at komme.

“Han vil give dig guld og andre belønninger , men hvis du nægter , kan han halshugge dig.”  Da Dandamis hørte det ,havde han ikke engang løfte hovedet og svarede liggende i sin seng af blade. “Gud den Almægtige , er ikke en kilde  til vold, men en giver af vand, mad, lys og liv . Jeres konge kan ikke være en Gud, eftersom han er voldelig og derfor er selv dødelig.  Selv hvis du tager væk mit hoved , kan du ikke tage min sjæl, der afgår til min Gud og vil forlade denne krop som vi smider væk gamle beklædningsgenstand. Jeg  behøver ikke jeres guld, og jeg  frygter ej heller døden . Så din konge har ikke noget at tilbyde mig , som jeg kan have brug for . Gå  tilbage og fortæl din konge, at Dandamis vil derfor ikke komme med dig. Hvis han har brug for Dandamis , skal han komme til mig”.

Da Alexander fik overbragt Dandamis svar, gik han selv til skoven for at møde ham. Da Dandamis spurgte ham , hvorfor han er kommet til ham, fortalte Alexander, at han hørt hans navn fra yogien Kalanus, som Aleksander tidligere havde mødt, og derfor er kommet at høre om Dandamis visdom.
Derefter talte de sammen en rum tid, og Alexander tilbød Dandamis at drage med, hvilket Dandamis på det kraftigste afslog.

Under en senere diskussion med andre indiske vismænd blev Alexander var tiltrukket af den kritik af den græske filosofi, som yogien Kalanus gav udtryk. Og eftersom Dandamis ikke ville med fik Alexander overtalt Kalanus at ledsage ham til Persis og bo hos ham som en af hans lærere.Kalanus indvilgede efter lidt betænkningstid, og rejste med.

Men efter den lange og udmattende march gennem ørkenen på vej til Persien under meget dårlige vejrforhold, blev Kalanus meget syg og han fortalte Alexander , at han hellere vil dø end leve som invalid. Han havde derfor besluttet sig for at tage sit liv ved selvafbrænding , en hinduistisk praksis. som dog primært gjaldte for yogier, som havde nået den højest mulige erkendelse.

For dem var selvmord  ikke en skændsel, hvis de havde forført missionen med den menneskelige eksistens. Selv om Alexander forsøgte at afholde ham fra denne fremgangsmåde , når insisterede Kalanus på at lavet et bål, og opgaven blev overdraget til Ptolemæus.
Selve afbrændingen fandt sted var Susa i år 323 f.Kr., men forinden havde Kalanos foræret alle de dyre gaver bort, som han havde fået og iførte sig en stor krans af blomster og messede indiske hymner og lagde sig på bålet uden at flytte sig en eneste gang, efterhånden som flammerne fik fat, og uden at sige en lyd, døde han der på bålet til de omkringstående grækere store forundring.
Men inden sin død havde han sagt til til Alexander,” Vi mødes snart i Babylon”.
Nogle måneder senere døde Alexander netop i  byen Babylon. Og meningen med Kalanus sidste ord blev nu helt klart.

Det siger næsten sig selv, at Alexanders møde med Dandamis og Kalanus ikke blev medtaget i det  store filmværk af Oliver Stone om Alexander the Great, da dette møde nok ville rokke en del ved myten, da begge yogier jo naturligt optrådte som hans ligemænd, ja hvis ligefrem med en vis overlegen og frygtløs attitude.

Men begge parter var store erobrere.  Alexander stræbte efter at underlægge sig hele den kendte fysiske verden, mens Dandamis og Kalanus stræbte efter at forstå og beherske deres eget indre gennem en introvers inspektion, som i sidste instant kunne lede til at forståelse af tilværelsens inderste mening og mål.

Med andre ord ekstreme repræsentanter for en  henholdvis ydre og indre erobringsfærd, (det extroverse og det introverse) og derfor er mødet mellem dem uhyre interessant, fordi den samme bestræbelse finder sted den dag i dag, hvor erobringsfærden nu fortsætter ud i rummet mod fjerne planetter på den enen side, mens der andre steder forskes intens i at afklare hvad den menneskelige bevidsthed er for en størrelse.
I det stort anlagte film epos om Aleksander d. store af Oliver Stone fra 2004, er mødet med Kalanus slet ikke medbragt eller omtalt overhovedet. Det kan der være flere grunde til bla. fordi en sandfærdig beskrivelse ville sætte et grundlæggende spørgsmåltegn ved hans heltestatus , men også de ekstroverse værdier i det hele taget.

Derfor kunne være interessant at lave en teater forestilling over dette tema i kraft af  mødet mellem de 2 extreme repræsentanter for det ekstroverse og det introverse, Alexsander den Store og Kalanus. Denne historie vil have meget at sige til et nutidigt publikum efter en nyfortolkning af Paludan Møllers gamle glemte skuespil.
At en dansk guldalder digter netop har lavet et skuespil over dette tema, berettiger i særlig grad at opføre en nyfortolkning på dansk grund.

Reklamer