Bagsiden

                                 Bagom den lykkelige kreative fortælling.

                                                     Alle ideer fødes i uskyld.

Efter indgående at have beskæftiget mig at afdække kreativitens væsen, drømte jeg en nat, at ideer burde inddeles i mindst 2 kategorier. Dem, som er i stand til at bevare deres uskyld, og dem, der sidenhen, bliver dømt skyldige både for det ene, andet og det tredje

Siden begyndte jeg skrive disse noter, er jeg er  stødt på en del andre aspekter og en række indlysende paradokser, bagom den sædvanlige  lykkelige fortælling.
Denne fortælling er næsten altid  historien om et vellykket innovativt erhvervs eventyr, som er begyndt at tjene penge og som har de mest bedste fremtidsudsigter foran sig med hensyn til en videre export og indtjening. Historien her, er en af  nutidens  fortrukne eventyr, og den er altid sikret masser af spalteplads og omtale, som toppen på et isbjerg over vandet, som spejler sig i det solens strålende lys.

Det er i sig selv fint nok , og man kan for det meste lære en del af denne vellykkede  casestory, men den del af is massen under overfladen, som udgør resten af det samlede billede, hører man sjældent om i medierne, hvilket paradoksalt nok faktisk er med til at forklejne forståelsen af det samlede billede af kreativitetens helhed og dens vilkår.

http://www.slate.com/articles/health_and_science/science/2013/12/creativity_is_rejected_teachers_and_bosses_don_t_value_out_of_the_box_thinking.html

I denne artikel fra Slate.com fortælles der bla. om udbredte fordomme overfor nye kreative ideer og tiltag en række steder i det amerikanske samfund. Det er i selv sig et paradoks i et land , som anses som et af de allermest entreprenante  samfund i verden.

Alle og enhver kan klappe med, når det drejer sig om en anerkendt succes, men når det gælder om at støtte en potentielt god ide på dens vej frem mod en realisering, er utrolig mange helt indifferente overfor den, hvis de da ikke ligefrem diskvalificere ideen.
Den holdning er ikke mindre end skizoid i ordet helt bogstavelige forstand, og hvis det åbenbart ser sådan ud I USA , må visse lighedtræk  med situationen i Danmark ikke helt kunne udelukkes.
Kreativitet er ikke kun et spørgsmål om at skabe  export eventyr, som øger bruttonationalproduktet, det er det osse, men begrebet går langt videre og kan være en stærk bevirkende faktor til at skabe et frodigere og rigere liv på alle mulige områder af tilværelsen.

Efter for nyligt at have læst den polske journalist, Ryszard Kapuscinski’s rejseberetning om Rusland , “Imperiet”,udgivet i DK
i 1994, gik det for alvor gået op for mig,  i hvor høj grad  kreativiteten, dels er direkte afhængig af graden af vores ytringsfrihed, og  dels af graden af enkelt individets muligheder for at frit at bestemme over sit eget liv i så mange henseender, som det overhovedet er muligt, og det uanset hvilken fase af livet man befinder sig i, om man er skoleelev, studerende, lønmodtager, selvstændigt, arbejdsløs eller plejehjemsbeboer. Det siger sig selv, at disse frihedsgrader kun er mulig med en høj grad af decentralisering, og en stor grad af praktisk demokratisk medbestemmelse, der hvor man befinder sig livet. Dette fordrer naturligvis en stor grad af tillid og en vis overbærenhed overfor de enkelte fejl, som kan forekomme fra tid til anden. For uanset graden af kontrol, vil fejl aldrig kunne helt undgås og  jo mere mistillid, regulering og  kontrol fra samfundets side, jo mindre vil den potentielle kreativitet kunne udfolde sig, og jo dårligere vil arbejdsmiljøet blive.

Det ultimative skræmmebillede her er de totalitære diktaturer  som historien kan fremvise adskillige eksempler på i det 20’vende århundrede. Men det betyder ikke, at de repræsentative demokratier  går helt fri, fordi bureaukratiet her på mange områder blokerer for en frie udfoldelse og en levende dynamik, som ellers ville kunne udspille sig uden dem.

Selvfølgeligt vil der dog altid være indviduelle undtagelser, som trodser næsten enhver begrænsning.

Her er et meget interessant foredrag af John Gleese om kreativitetens væsen med en række fine pointer.

I denne video taler han en hel del om det nødvendige frirum, som skal til, for at ideerne naturligt og spontant dukker op. Helt specifikt nævner han det, når et firma eksempelvis skal forsøge at skabe ny innovation i tidsbegrænsede gruppe sessions, men selv synes jeg at dette frirum ikke kun burde forekomme på den måde , men sagtens kunne udstrækkes til flere af døgnets tider, og at en ansat eksempelvis kunne insistere på en kreativ timeout på ubestemt tid, hvis vedkommende pludseligt fik “stærke fødselsveer.