Bobo

” Morten, her er en ny frivillig, ja faktisk han insistere på at få status som maskot.

Han hedder egentlig Bobowicz, ( hviskede min åndelige vejleder i min øjesnegl ), men du kan bare kalde han Bobo.

Han er vel, hvad man vil nok vil kalde af den mere komplentative indafvendte type, som han sidder der og læser i stadstøjet. Han foretrækker at sidde på af en stak bøger for det minder ham lidt om de hjemlige himmelstrøj, og så  føler han sig helt på toppen.

Ordene er hellige , når de er rigtigt anvendt, hver bogstav har sin profet og læsningen er en andagt, betroede han mig en dag.

Som du ser ryger han altid pibe , når han læser. De to ting er blevet helt symbiotiske for ham, og han kan ikke det ene uden det andet. Det er lidt ligesom kaffe og smøger, du ved nok.

I en årrække var han ” Landes Meister im Pfeifenrauchen ” i Østrig15 år i træk. men da de ændrede reglerne i konkurencen og forbød læsning, mens man røg, foretrak han at emigrere til nordlige himmelstrøg. Det lykkedes ham at blaffe helt herop sammen  med et par navere. En søndag var de allesammen taget ud på skøjtehallens loppemarked på den anden side af Damhussøen, hvor naverne ville lede efter gammelt håndværktøj.

Men da de uventet fik tilbudt sort arbejde på et parcelhus i Rødovre glemte de alt om Bobo, som nu ikke kunne finde tilbage til det sted de midlertidigt boede.

Og der var der jeg mødte Bobo, som søgte efter et mere permanentopholdssted. “

 

bobo