Digte kan alt

d. 14-12 2015

For et par måneder siden dukkede den omnipontente sætning op i min bevidsthed. Det føltes som en helt  åbenbaring, og kort tid efter gik jeg i gang med at beskrive nogle af de mange omnipotente egenskaber i svulstige vendinger i hvert sit korte afsnit,
Efterhånden tog teksten/digtet form som en lang opremsning, som hyldede dette statement.
Idag kiggede jeg på det igen og endte at kassere det meste af det som jeg havde skrevet.
Og tilbage var kun de sidste  2 afsnit:

Digte kan alt.

De findes over det hele
og venter bare på at nogen samler dem op,
giver dem et lift og tager dem med hjem,
jævnligt læser dem højt , mens trykket og betoningen
bliver lagt de rigtige steder.

Kun læserens vedholdende åndedræt
og opmærksomhed frisætter magien

det er alt, de vil,

selv om de kan alt.

Reklamer