I begyndelsen

           Start  Sept. 2013

skabelsen1-3+

(Overskriften her, skal forstås helt bogstaveligt, som små separate noter, og ikke som en kronologisk tekst.)

I begyndelsen.

I skabelsesberetningens  1 mosebog  fortælles om , hvordan Gud skabte mennesket i sit billede. Denne metafor  har i tidens løb været genstand for er række fortolkninger, de fleste dem af religiøs karakter. I mange år har jeg  undret mig over dette sproglige billede , indtil det gik op for  mig, at en af de ting , Gud må have ment i denne sammenhæng,  naturligvis var , det skabende.

At skabe er jo noget af det mest livsgivende og  opløftende. der findes , så derfor skulle denne egenskab selvfølgelig gives videre som en anden stafet,
så mennesket selv kunne være skabende. Om denne egenskab hos mennesket  skulle manifestere før  eller efter syndefaldet, melder historien intet om.

Men efter syndefaldet , hvor menneske skulle skabe sit levebrød i sit ansigts sved, blev kreativitet og opfindsomhed en absolut nødvendighed.
Med kreativiteten  i bagagen  kunne mennesket så i princippet vælge , om det ville forsøge at finde tilbage til paradis, eller blot forsøge at gøre den
fysiske tilværelse lidt nemmere og langt mere bekvem.
Set i det perspektiv synes den sidste del generelt at være lykkedes  helt fantastisk, skønt ikke  alle  af planetens beboere endnu eller langt fra nyder godt heraf.

Og for førstnævntes vedkommende , ja så spøger dette spørgsmål stadig i den individuelle bevidstheds gemte afkroge , såvel som i den kollektives,
for hvordan er det lige at vi kommer tilbage til den  have, og er det overhovedet en mulighed længere !

Er denne historie bare en gammel myte eller en allegori på en bevidsthedstilstand !

Reklamer