Søvnen og det ubevidste

Generelt er der to vigtige kreative processer, som intet menneske kan leve uden eller frasige sig. Den ene  er forestillingsevnen, og den anden findes i drømmens dimesion. Der findes et  utal af casestories om forskellige videnskabsmænd, kunstnere, opfindere og andre , som har fået en uundværlig hjælp af deres drømme
til at løse vigtige problemer i deres arbejde.

I søvnen kan vi alle undertiden have de mest utrolige drømme af den ene eller anden slags. Drømmene opleves med samme livagtighed som det almindelige hverdagsliv, og viser bevidsthedens fantastiske evne til at omsætte svære personlige problematikker til et ofte enkelt symbolsk og forståeligt billed/filmsprog. Så uanset om du ringeagter din egen kreativitet, så er din bevidsthed ikke desto mindre i stand til at være kreativ, når du sover, og dette må jo anses som et lille mirakel. For at forstå det, må man have et vist kendskab til almen psykologi og drømmetydning, uden at man af den grund behøver
at have været i Jungiansk analyse i flere år, men som et minimum have en vis respekt for sine egne drømme.

Engang i en drøm stillede jeg mig selv dette spørgsmål i fuld alvor:” Har solstråler nogen intelligens ? “

Spørgsmålet kan have en vis lighed med en zenbuddhistisk koan *, og selv om ,at jeg tænkte længe over det i dagene efter drømmen, er det dog aldrig lykkedes mig at besvare spørgsmålet. Senere stødte jeg på en videnskabelig artikel, hvor udtrykket, ” solen synger “,blev anvendt i forbindelse med soloudbrud i solens overflade, som derved skælver og laver en særlig lyd.

Dette fænomen inspirerede eksempelvis Randi Laubek til at navngive sit album med titlen, ” Sun Quakes”. (14-11 2013)

“Når solen åbenbart kan synge, hvem siger så at solstråler ikke kan rumme intelligens.”

Den anden proces, forestillingsevnen kan  ligesom drømmene rumme ligeså megen kreativitet. Måske kan man ligefrem påstå, at den ene arbejder på dagholdet, og den anden på natholdet, men i bund og grund udfører de det samme arbejde med lidt forskellige resultater. Og når en forestilling  rækker lidt længere end normen bliver det til  kreativitet, som må udmøntet i sit eget særegne udtryk, for at kunne fuldendes.