Et flashback fra de tidlige 80’sere.

Det var dengang, jeg var den “lykkelige” ejer af en skrivemaskine. Min søn var på det tidspunkt ca. 7 år gammel.

Han var ret vildt med at taste løs på alle knapperne, og han fik skrevet en langt række uforståelige remser efter hinanden. Mest af alt var det en slags motorisk fornøjelse for ham ,hvor osse lyden og rytmen i anslagene spillede en rolle.

Selv havde jeg et lidt ambivalent forhold til samme maskine på grund af en udtalt ordblindhed, som jeg sloges med sammen med kvaje-lakken.
Derfor lod jeg ham nogle gange gøre det når han havde lyst.

Remserne kunne eksempelvis se sådan her : wwk:/jop(jjf&ujfskpgfjl..fsf=&%hgjt7sefsk%hgjtutyugf546jf7sefsk%

Med andre ord fuldstændig  uforståelige og absurde, men når jeg i dag kigger  på link links og stier på min laptop, er der i princippet ingen forskel.

Og hvis man i den samme tidsperiode mødte folk på gaden ,som talte højlydt ud i luften til eller med sig selv eller henvendt til en anden eller tredje fiktiv person,
kunne man være nogenlunde sikkert på at samme person enten var meget beruset eller led at en psykose.

Sker det samme i dag, ja så taler personen bare i mobiltelefon.

Det tog mig lige et stykke tid at vende mig til.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s