Triggerne

Hvis der ellers fandtes en bog med titlen ” The creative encyclopedia”, ville dette bogværk utvivlsomt opregne en række af kreativitetens mange triggere.

Med brugen af ordet trigger i den forbindelse mener jeg først og fremmest den udløsende faktor, som for alvor får den kreative proces i gang frem til løsningen af  det spørgsmål eller det problem, som var udfordringen “in the first place”. Undertiden er fundet af triggeren faktisk næsten lig med selve løsningen, bortset fra at der altid her lige er nogle detaljer, som selvfølgelig skal falde på plads/ justeres, når løsningen er fundet.
Andre gange kan  vejen være lidt længere.

En af de mest almindelige triggere, kalder jeg for, “Stenen i skoen”. Boghandleren Lars Rasmussen, (The Booktrader) fik engang i 90′erne foræret 200 bind af naturlægen Axel O.Hansen’s bog, “Sandheden om Sandheden”. Af uvisse årsager viste det sig, at bogen stort set var usælgeligt, og da donationen optog en hel del plads, begyndte den at udgøre et større stigende irritations moment. Til sidst byggede han en stol ud af bøgerne på 110 kilo, hvor kunderne mageligt kunne sidde og læse  Sandheden om Sandheden.

                                      bogstol

Når irritationsmomentet er triggeren, er det kreative indfald for det meste helt utilsigtet. Men irritationsmomentet har ofte været tilstede i kortere eller længere tid, uden at den spørgende har fundet noget svar eller nogen løsning efter bevidst at have tænkt over problemet i længere tid. men når der findes en meget stærkt intension til at
få  problemet løst,bliver  problemstillingen automatisk lagret som et åbent spørgsmål  i bevidstheden, der efterfølgende  arbejder videre med at finde en mulig løsning, som  sidenhen dukker op i den vågne bevidsthed som en trold op af en æske.
Det sker for mange  i de mest utrolige situationer, uanset baggrund.

Herfra stammer det berømte billede eller historien om hvordan, en ide pludselig og helt uventet dukker op under brusebadet.
For min eget vedkommende sker det for det meste, når jeg er i bevægelse, cykler eller går.
Jeg er næsten fristet til at påstå, at den menneskelige bevidsthed ikke adskiller sig synderlig fra en søgemaskine på nettet lige på dette område.Spørgsmålet skal bare tastes ind i søgefeltet, og efter nogle få sekunder, dukker en række svarmuligheder op.

Selv om det tager lidt længere tid med menneskelige bevidsthed, så er det en trænings sag med hensyn til, hvor hurtigt det er for den enkelte.
Jo mere man arbejder de kreative processer , desto hurtigere kommer løsninger. Men det handler naturligvis osse om sværhedsgraden for det givne problem. Komplekse videnskabelig problemer kan tage årtier at få løst. Andre gange kan man sagtens forestille sig og endda formulere et givent spørgsmål, men man er ikke slet ikke i stand til at besvare det, ganske enkelt fordi man måske ikke har den fornødne, viden eller erfaring til at kunne gøre det.

For mig har det dog taget mange år at komme i en rimelig god form  med de problemstillinger jeg arbejder med, men det er igen meget individuelt.

En anden trigger kalder jeg kongruens, (formmæssig overensstemmelse) i sproget såvel som visuelt. Engang spurgte min ældste søn mig om hjerner var lavet af jern. Det lyder jo næsten ens, og derfor er sammenligningen eller spørgsmålet relevant her.

Et barn opvokset i et engelsktalende ville tilsvarende kunne sige : “I didnt know that butter could fly”. Engang så jeg en afbildning af en hjernemasse i en avis. Dens form mindede mig om en boksehandske, hvilket igen ledte til et spørgsmål om hvad der ville ske hvis man dekorerede boksehandsken med en bemaling som en hjernemasse. Hvad ville man så få ? ” Intelligent design ” !

Det er med kreativitet som med mutationer, det sker i pludselige spring, ofte uden nogen synlige påviselige grunde, men det er der ofte alligevel, man skal bare finde ” triggeren”.

En fjerde trigger kan være arbejdet med associative analogier eller bare associationerne.

Nærværende eksempel; Her var spurgte jeg migselv om,hvad ideen med en fælles indsamling for forskellige velgørenheds organisationer mon kunne kaldes om hvad det som et koncept kunde minde mig om. Det mindede mig om en vitaminpille, og så lå navnet “The charity pill” eller bare Charity Pill, lige til højrebenet. (se andetsteds på websiden)

En femte tricker kunne jeg kalde morfing eller splejsning, dvs at 2 forskellige former ,begreber eller ord forenes og derved danner et nyt ord og begreb.

Her i dette eksempel , ender ordene adminstration og nice med en fiks lille splejning at blive til “Adminice “, og hvis dette nye ord tilføjet extensionen dot com, bliver det til Adminice.com, hvilket igen kunne blive navnet for et engelsk bogholderfirma med tilhørende website.

Men begrebet er for meste anvendt når det drejer sig om at sammensplejse 2 elementer sammen til en ny figur rent visuelt.
Dette var bla. udbredt i den klassiske collage, hvor man klippede og klistrede elementerne sammen.
Idag kan det gøres på alle mulige måder med photoshop eksempelvis.

Den kendte danske illustrator og børnebogforfatter gjorde i vid udtrækning brug af denne teknik i børnebogen, ” Pusti, som hverken var fugl eller fisk.” Hele ideen med denne fortælling byggede på morfing-princippet, og historien har osse den dag idag en pointe og morale for nutiden.

Uanset hvilken trigger der er i spil , er god kombinations evne kombineret med en god forestillingsevne (osse kaldet fantasi) et must i den kreative proces, og hvis man også yderligere besidder en stor associativ horisont, kan man nå langt.

Den associative horisont øges proportionalt med graden af almen viden og erfaring,uanset om denne er domæne specifik eller generel.
Når afsøgningen i den associative horisont finder sted er en af det første spørgsmål, som melder sig her, spørgsmålet om “Præcedens”.
Jeg vælger her at bruge dette juridiske fagudtryk i den samme betydning, nemlig findes der fortilfælde, hvis eksempel kan lede til løsningen af problemet eller kan et fortilfælde med den ene eller anden form for modifikation ende med at blive en løsning.

Et klassisk eksempel på brugen af præcedens er historien om den danske opfinder og fabrikant Karl Krøyer, som ved hjælp af polystyren kugler fik hævet et skib i Kuwaits havn i 1965. Om det var Krøyer selv eller om det var hans assistent vides ikke, men uanset hvad kom den oprindelige ide fra et Anders And blad fra 1949, hvor Anders og nevøerne hæver et skib ved hjælp af bordtennisbolde.
Eksemplet her må have befundet i en af de herrer associative horisont i form af erindringen om lige netop den episode fra Anders And bladet fra 1949. Naturligvis skulle den modificeret lidt for at kunne virke i dette tilfælde, og det blev den da man af praktiske grunde ikke kunne bruge bordtennisbolde.

Langt de fleste nyskabelser idag er opstået ved brugen af denne metode, da den umiddelbart er den nemmeste og i mange tilfælde de hurtigste måde at skabe et nyt produkt på. Man kan så diskutere, hvor kreativ det så er, men det kommer igen an på det enkelte tilfælde, for det kreative arbejde her vil ofte ligge i arbejdet med den nødvendige modifikation af det forudgående tilfælde, som bliver fundet og valgt.
om det var Krøyer selv, der udviklede metoden, eller om det var en ung assistent. Uanset hvem af dem det var, kommer den oprindelige idé dog tilsyneladende fra et Anders And-blad fra 1949, hvor Anders sammen med nevøerne Rip, Rap og Rup hæver et skib ved hjælp af bordtennisbolde. Da Krøyer forsøgte at tage patent på metoden, fik han således afslag fra Patentdirektoratet i Danmark med den begrundelse, at han ikke selv havde opfundet princippet, men at opfindelsen rettelig måtte tillægges tekstforfatteren af det pågældende nummer af Anders And.

Den 6 trigger i rækken kalder jeg for  det omvendte princip eller de 180 grader.

Engang i 1980’serne så jeg en del til en maler, som jeg kendte på det tidspunkt. Jeg beundrede ham for hans integritet og særprægenhed, og han var næsten altid god for et eller flere provokerende statements.
En dag fortalte han mig i fuldt alvor, at han skam mente at “forhold var baghold”, forstået på den måde, at uanset hvordan et forhold mellem 2 mennesker, der var startet med de bedste og mest romantiske intensioner , ja så ville det forhold uundværligt ende med et personligt baghold. Det var ret provokende for mig at få at vide på det tidspunkt, og det tog mig mange år på et helt personligt plan , at forstå omfanget af hvad det var han mente med det. Men så måtte jeg da osse  erkende, at sådan kunne det sagtens gå.

Et af de mest kendte eksempler på at verden vendes lidt på hovedet findes hos middelalderens store karnevalsfester, hvor de vante roller vendes helt på hovedet.
Et klassisk træk var  indsættelsen af en karnevalsfyrste, der regerer for en tid.
Karnevallet med al dens løssluppenhed var en stadig kilde til forargelse for kirken.
Og foranstaltede jesuitterne i 1600-tallet mod-karnevaller, hvori spillet  ‘bonden som konge for en dag’ indgik. Holbergs Jeppe på Bjerget er tydeligvis inspireret herfra.

Et andet og lidt mere ukendt eksempel findes hos Lakota indianerne.

Hos denne stamme fandtes nogle individer i stammen, der kaldes for Heyokas. Kendetegnet for en heyoka, var at han  haft en personlig vision af ” torden ånderne”, og derfor fik en helt særlig status hos stammen. En heyoka gjorde alle mulige ting bagvendt.Heyokaen ikke underlagt stammens gældende regler for almindelig opførsel. For ham fandtes der intet tabu han ikke kunne berøre.
Han red bagvendt på en hest, iførte sig tøjet med vrangen udad, og hvis der var knaphed på fødevarer, ville en heyoka ende rundt og beklage sig over , hvor mæt han var. Hvis det var meget varmt ville han dække sig med et tykt tæppe og brokke sig over kulden. En heyoka var en slags vis klovn. Udover at gøre ting bagvendt stillede en heyoka de andre i stammen besynderlige spørgsmål, lave parodier på det eller andet, fandt sære paradokser frem, og udfordrede i det hele taget de andres virkelighedsopfattelse i utallige forsøg på at skærpe deres forståelse.

Lejlighedsvis at blive konfronteret med et omvendt udsagn, et paradoks eller en omvendt verden er i den grad noget som udfordrer den enkeltes virkelighedsforståelse, kan få en til at erkende egne begrænsninger og derefter åbne op.

Det møde kan have en række kreative side effekter.

For en del år siden var jeg med i et kreativt team som arbejdede for Københavns Skolevæsen  omkring 1990 eller 1991. projektet var en del af et arbejdsløsheds projekt for arbejdsløse kunstnere i byen. Vi tog rundt på en række skoler i Kbh’ns området og lavede intensive et uge  kurser i samarbejde med de enkelte skoler. De var helt gratis tilbud for skolerne at modtage.

Vores typiske målgruppe lå hos 3-5 klasserne, hvor vi kunne tilbyde et cirkus projekt med en afsluttende forestilling sidst på ugen. Her kunne elverne vælge mellem en akrobat/gøgler gruppe, som optrådte med gøgl, akrobatik eller klovne numre,- en musik/sang gruppe, som optrådte med musik indslag og lavede lidt musikalsk akkompagnement op til de enkelte fremvisninger, og endelig en scenografi/ malergruppe, som lavede forestillingens kulisser.

Denne enkle ide opfyldte 2 meget vigtige kriterier,- dels kunne den enkelte elev vælge gruppe efter interesse og temperament, og dels understregede projektet i sin helhed vigtigheden af samarbejdet grupperne i mellem og et fælles ansvar for den afsluttende forestilling.

For det meste gik temaugerne med cirkusprojektet godt , og var rigtigt sjovt og givende at være med til.

Men i en enkelt uge måtte vi tage os til takke med en 10 klasse, hvor cirkus konceptet ikke kunne bruges, og hvor måtte lave separate grupper.
Sammen med en anden stod jeg som underviser i en gruppe, som havde valgt at male.

Vi fik rigget et undervisnings lokale til med masonitplader, farver , bordstaffelier ,ovs.
Pigerne gik straks i gang med, som et gennemgående motiv, at male små kolonihavehuse med vinduer, blonde gardiner og blomster, og drengene stod sammen i en gruppe og “gryntede uartikuleret” uden at rokke sig ud af stedet. Sådan gik de første 10 minutter.
Det var helt tydeligt at de ikke gad en skid, og måske havde klassen  slet ikke selv valgt at deltage.
Men da jeg først opfordrede dem til at male  deres ynglings perversion, og stærkt understregede at den absolut skulle være grim, kom der pludselig fart over feltet.
De kastede sig nu over farverne og penslerne og malede løs under høje tilråb og latter.
Ja faktisk , så gik det så voldsomt til at nogle af dem sprøjtede maling på flere af pigerne billeder, hvilket ikke var tilsigtet, men så ikke desto mindre  skete det alligevel.

Men nu var der for deres vedkommende blevet lukket op for kreativitet, og undervisningen kunne for alvor begynde, og de 2 vidt forskellige udtryksformer, det pænt konventionelle og kontrollerede, og det helt uhæmmet ekspressive kunne begynde at mødes lidt på halvvejen. Resten af ugen blev meget spændende og mange arbejdede koncentreret og meget fokuseret med deres billeder, og flere af dem viste sig sidenhen at være helt oplagte talenter.

Ideen med ynglings perversionen repræsenterer en øvelse som kan ses som et momentalt opgør med alle de idealiserede forestillinger, som vi generelt ligger under for i vores kultur. Disse idealiserede forestillinger repræsenterer et gyldent bur, som mange i overført betydning er spærret inde i , og som udgør en enorm hæmsko for kreativitet og spontan livsudfoldelse.

Reklamer