Undren

Undren og undere er her begreber , som synes meget tæt forbundne  i sammenhængen med kreativiteten.
Som alle planter næres af jorden, som her er voksegrunden eller the matrix, (livmoderen), er undren er den vigtigste  forudsætning for al kreativitet.
Jeg vil yderligere påstå, at det er med undren som med H2O, nemlig at den tilnærmelsesvis kan have forskellige tilstandsformer, fast , flydende og luftig alt efter “de pågældene temperaturforhold “.

Undren, som kan have sit fokus i eksistentielle og religiøse problematikker , i kunstneriske eller  rent praktiske  for blotte at nævne nogle at de 3 vigtigste, som iøvrigt hver for sig kan optræde som forskellige eksempler på de 3 tilstandsformer.
Men der er naturligvis mange flere områder, hvor kreativiteten kan gøre sig gældende, når man først begynder at opregne dem.
I en opfølgende samtale om emnet med min gamle kunstkammerat Philip Barfred kom der endnu et par vigtige pointer med.

I sin udgangspunkt anser jeg undren for  i sin første fase som ren sansning, at være sprogløs/tankeløs.
Heraf kommer udtrykket vidunder, vidunderligt, og på engelsk wonderful. Man kan ganske enkelt frydes i sin sansning af vidunderet, hvis udgangspunktet for sansningen vel at mærke er et vidunder. Sjovt med denne ordsammensætning her , vid og under, med ordet vid, som jeg her tolker som meget bred, nærmest som en horisont, og sammen med under betegner en ud-vid-else af sanserne , perspektivet, udsynet eller virkeligheden om man vil.
Et passende  eksempel her kunne være et lille barn, som betragter et storslået fyrværkeri for første gang.
Vidundere giver ikke nødvendigvis en anledning til kreativitet, men er oftest bare enestående oplevelser, som dog alligevel gør  verden større og mere mangfoldig.
Det er først, når en undren sætter ind, at det er muligt for kreativiteten at komme til verden, men selv ikke her sker det altid men mindre at samme undren er vedholdende i sine forsøg på at fatte, forstå, og derfor  begynder at stille de rigtige spørgsmål i sin undersøgelse.

Så begynder det kreative arbejde først rigtig for alvor.

Undren er den primære trigger, men det er først, når den sekundare trigger dukker op at man  begynder at ane et resultat eller en løsning i den videre  proces.
Et andet og meget vigtigt aspekt af  det at undre sig er den tvivl , som den kan afstedkomme i en række tilfælde kan afstedkomme. Tvivlen kan man vel i en vis forstand kalde skyggen af undren. Her er den umiddelbare oplevelse ikke wunderbar. Ikke desto mindre er dette aspekt mindst lige så vigtigt, selv om de positive superlativer i første omgang ikke står i kø for at melde sig på banen.

Descartes udtalte i sin tid de berømte ord: ” Puisque je doute, je pense; puisque je pense, j’existe “.
På dansk : Fordi jeg tvivler, tænker jeg, fordi jeg tænker, eksistere jeg. Den korte og meste kendte version af dette udsagn er : “Cogito ergo sum”. Jeg tænker altså er jeg til. Begge udsavn stammer fra Descartes, men i det første er det intessant at tvivlen nævnes som en forudsætning for tænkevirksomheden, som igen skaber erkendelse om j’egets eksistens. I det taget var tvivlen Descarters (kreative) udgangspunkt for hans metafysiske tænkning.

 

 

Undren synes tæt forbundet med intuisionen, som er den egenskab som i sin egenskab bag bagom virkeligheden umiddelbare fremtræden.

(fortsættes)